Hjerteaftryk

I fredags havde jeg sidste arbejdsdag i Fysiocenter Roskilde.  Jeg har været i Roskilde i snart 2 år og der er rigtig mange af mine elever, som jeg har haft siden starten. Det vil sige, at jeg har undervist mange af dem over 100 gange. Det har været et privilegium og jeg har stolt fulgt med i deres udvikling. Glædet mig til at se dem, til en lille sludder og til at se hvordan de tog imod dagens program, mine historier og sjove påfund.

Utrolig mange gange mens jeg underviste disse dejlige mennesker har det slået mig, hvor meget jeg elsker at undervise i yoga, hvor hel og balanceret jeg føler mig. Mine patienter i Roskilde har været gavmilde med varme, ros og engagement.

Jeg havde lovet mig selv på min sidste dag, at jeg ikke ville græde og det resulterede i, at jeg ikke åbnede nogle af de gaver eller kort jeg fik før jeg kom hjem. Da jeg kom hjem og fik pakkede gaver ud, ordnet blomster og læst kortene, så var jeg både utrolig trist, men også så varm og taknemmelig. Den omtanke som ligger bag blomster, kort og gaver samt mails jeg har modtaget og fantastiske søde afskedsord, tilsammen et smuk gave, som jeg vil tage med mig i mit hjerte i al fremtid.

Jeg føler mig så taknemmelig og ydmyg over at have rørt disse menneskers hjerter og liv på den måde, som de gav udtryk for. Det er svært at forstå, at jeg sikkert ikke skal se dem igen og ikke skal undervise dem et par gange om ugen, at de ikke længere ligger klar et kvarter før timen starter og venter på mig og på at undervisningen skal gå i gang.

Så et stort tak og et svært forvel til alle de mennesker jeg har undervist i Roskilde!

 

Hvor end hvor hænder rør, så efterlader vi fingeraftryk

på vægge, på møbler, dørhåndtag, bøger og tallerkener.

Vi kan ikke komme udenom det.

Når vi rør noget, så efterlader vi noget af vores identitet.

Hvor jeg end går, så hjælp mig til at efterlade et hjerteaftryk.

Et hjerteaftryk af medfølelse, af forståelse og kærlighed.

Et hjerteaftryk af venlighed og oprigtig interesse.

Må mit hjerte røre en ensom nabo eller en fortabt datter.

Eller en bekymret mor eller aldrende bedsteforældre.

Send mig ud for at efterlade mit hjerteaftryk

Og hvis nogen skal sige, at de følte min berøring,

må de så også føle kærlighed.

Den kærlighed jeg har så meget af og som bor

Så dybt i mit hjerte.

 

yogalove

2 thoughts on “Hjerteaftryk

  1. Kære Gitte.
    Jeg var slet ikke klar over at du ville holde op. Den undervisning var den væsentligste grund til mit medlemsskab i Fysiocentret i Roskilde. Jeg har dog ikke været så aktiv på det seneste, da jeg pådrog mig en meget besværlig nyrebækkenbetændelse som jeg døjer med stadig. Hvor underviser du fremover? Jeg vil takke dig for en inspirerende undervisning. Kærlig hilsen fra Ann Karin Vestergaard –

Der er lukket for kommentarer.