Er yoga nok?

perf

 

 

Er yoga nok?

For et års tid siden læste jeg en artikel af Charlotte Bircow, som gav mig stof til eftertanke. I artiklen udtaler Charlotte Bircow sig om det at dyrke motion og ens motivation for at dyrke motion. Nu kan jeg desværre ikke huske det ordret, men pointen var; at vi ikke skal dyrke motion for at blive sunde eller for at have et vist image, men fordi det føles vidunderligt både før, under og efter. Det ramte noget i mig.

For at forklare, så tillad mig at gå lidt tilbage i tiden først. Jeg har dyrket sport stort set hele mit liv. Jeg har ikke engang tal på alle de sportsgrene jeg har gået til eller dyrket. Da jeg f.eks. gik på højskole certificerede jeg mig som aerobicinstruktør. Holdsport er en sjov måde at dyrke motion på. Det er fedt samvær og du får bevæget og styrket din krop uden at tænke over, at du egentlig træner. Jeg har gået til mavedans, jeg har en grad i Wing Tsun og jeg har haft min egen hest, så jeg har virkelig været omkring.

Jeg har været glad for de forskellige sportsgrene jeg har dyrket, men aldrig på samme måde som med yoga. I et godt stykke tid, så løb jeg, styretrænede og praktiserede yoga. Når jeg havde yogaen at sammenligne med, så var det andet noget, der skulle overstås. I kender det nok alle sammen den indre dialog, hvor man prøver at tage sig sammen til f.eks. at løbe en tur. Sofaen er blød, man er lidt træt og der er lige startet noget godt i fjernsynet. På den anden side så vil man gerne holde sig i form og det er jo rart når man først kommer af sted eller måske i virkeligheden først bagefter. Og sådan argumenterer man frem og tilbage med sig selv.

Sådan har jeg det slet ikke med yoga. Hvor løb var som et familiebesøg man ikke rigtig gider, men gør af pligt, så er jeg nærmest forelsket i yoga. Jeg tager nogle gange mig selv i at lave en yogastilling mens jeg rydder min datters legetøj op eller mens jeg er i bad. Yogaen er mit fristed, min ”mig”tid, der hvor jeg føler mig smuk, magtfuld og sårbar på en gang. Yoga er noget jeg skal og vil nå at have tid til. Yoga er det som jeg skaber mig tid til og det er den følelse, jeg genkendte i Charlotte Bircows udsagn. Så egentlig behøver det ikke at være yoga, men følelsen af at elske det man laver. At det så er sundt er en fantastisk bivirkning! Og jo mere jeg tænkte over det, jo mere virkede det forkert at skulle tvinge mig selv til at være ”sund” – og er det i det hele taget sundt?

Men for at samle tråden op, så læste jeg denne artikel og tog en beslutning om, at jeg kun ville praktisere yoga. Slut med at tvinge mig selv til at løbe og styrketræne. Jeg er stået ved min beslutning og jeg har elsket at kunne bruge det mere tid på yogaen. For nogen har det nærmest virket provokerende, at jeg har valgt f.eks. løb fra, ”For så får jeg jo ikke ”rigtig” motion.” Jeg må også indrømme, at jeg et sted dybt inde i mig selv har båret rundt på en tvivl – var det nu nok med yoga? Jeg har været så glad for mit valg om at gøre det jeg virkelig følte for. Det har været dejligt og livsbekræftende for mig. Af frygt for at finde ud af, at yogaen måske ikke var nok, så har jeg i dette her årstid ikke ville sætte min generelle form på prøve, specielt ikke min kondition.

Det viste sig så, at jeg i sidste uge blev sat i en situation, hvor jeg alligevel fik sat min generelle form på prøve. I Fysiocenteret Roskilde, hvor jeg arbejder, havde vi en fællestræning på 2 timer, hvor vi blev trænet af 4 forskellige instruktører i det koncept der hedder ”Motion for alle”. En generel træning med gennemgang af hele kroppen. Styrke, kondition og koordination.

Jeg både glædede mig og frygtede det. Jeg skulle træne sammen med ca. 15 fysioterapeuter, der i mit hoved elsker at leve sundt og dyrke alsidigt motion. Da jeg var bange for at falde igennem placerede jeg mig bagerst i salen. De 2 timers ”Motion for alle” var en kæmpe succes oplevelse. Jeg fik pulsen op og der var enkelte styrke øvelser der var hårde, men langt det meste var bare sjovt. Vi lavede ca. 45 minutters step og det er ikke lige mig, men jeg fulgte med uden at miste pusten. Der var endda styrkeøvelser jeg kunne se de andre kæmpe med, men som jeg ikke havde besvær med.

Det er en stor personlig sejr for mig. Jeg er så glad for, at jeg ikke faldt igennem – min oplevelse var, at yoga er nok for min generelle form. (også min kondition) For mig er det en bekræftelse af min tro på en integreret sundhed, hvor jeg også plejer min sjæl og lytter min indre visdom.

Jeg ville elske at slutte min historie her, men jeg synes alligevel, at jeg vil være så ærlig at indrømme, at jeg har været ulidelig øm i mine lægge (dumme dumme stepbænk) i 3 dage. Så min krop kunne helt sikkert gavne af, at jeg kombinerede yoga med noget andet, men jeg vil vælge at prioritere lykke, glæde og personlig udfoldelse over en ”perfekt” trænet krop.  Så for afslutningsvist at besvare mit eget spørgsmål, så JA for mig er yoga nok.

Namasté

 

care

This entry was posted on april 28, 2013, in yoga. Bookmark the permalink.