nærværende

Vores samfund har taget en mere konkurrence præget drejning de sidste årtier. Denne konkurrence har givet vores liv en utrolig høj fart. Vores dagligdag, specielt i storbyerne er blevet enorm hurtig.

Vores liv er blevet mekaniseret og det har ført os væk fra naturen. Mennesket har glemt følelsen af at nyde og værdsætte naturen, glæden ved de mest simple ting som en bakke eller et bjerg er væk. Sjældnere og sjældnere ser vi op på stjernerne, der stadig pryder natte himlen. Månen og solen er blevet reduceret til vidner til menneskets nat og dag.

Mennesket bruger sin dag i forureningen fra luften, lyde og hans travle sind. Hele dagen er han travlt optaget, stresser og har nerverne på højkant. Sjældent får han sin mad til tiden og når han gør, så har han knapt nok tid til at sluge den – bogstaveligt talt.

Det bliver en kamp for overlevelse med en hverdag, der er fyldt med familie problemer, sociale forpligtigelser og økonomiske kriser. Tiden flyver af sted og med adskillige opgaver vi skal løse på én gang bliver det svært at have faste rutiner og holdepunkter. Usunde madvarer og mental stress øger vores problemer.

Selv om vi på den ene side har mere travlt end nogensinde før, så er vi paradoksalt nok mere inaktive end nogensinde før. Mennesket har aldrig været så overvægtigt som nu.

På grund af det mentale stress vender mennesket sig mod dårlige vaner som f.eks. tobaksrygning, alkohol og andre afhængighedsforhold, hvilket øger problemet mere end det løser det. Tiden er kommet for at mennesket vender tilbage til sig selv og husker de mest basale leveregler. Så selv om vi som mennesker er mere avanceret end nogensinde før, så har vi glemt de mest basale ting om et sund og balanceret liv.

Det første vi bør gøre er at blive bevidste og være nærværende. Slå autopiloten fra, lad dine beslutninger og dine valg forme en mere meningsfuld hverdag. Start med at lytte til dig selv – til dit hjerte og til din krop❤

 

advise

2 thoughts on “nærværende

  1. Tak for at sætte ord på🙂 Jeg har helt samme oplevelse af samfundet!

    For mig er det et dagligt valg at sænke farten – og det er svært at gøre. Men yogaen kan være en af redskaberne.

    Jeg spekulerer ofte i, hvorfor vi har fremelsket et samfund, hvor kvalitet er blevet lig med kvantitet, prestige, penge, travlhed, ungdommelighed, ydre skønhed osv.

    Det giver jo ingen mening, at det skulle tage pladsen fra visdom, indre skønhed, stilhed, nærvær osv, vel?

  2. Det giver virkelig ingen mening og det er trist, at vi som mennesker er ude på et sidespor, men jeg oplever også mennekser, der arbejder på at bringe nærvær, kvalitet og bevidsthed tilbage bl.a gennem yoga og det er skønt❤

Der er lukket for kommentarer.